En personaledag dedikeret til arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen kan være en af de mest givende investeringer en virksomhed kan foretage. På en nylig heldagsworkshop for arbejdsmiljøorganisationen, satte kunden og jeg fokus på, hvordan forståelse for motivation kan skabe en mere produktiv og tilfreds arbejdsstyrke.
Medarbejder vs Medarbejder: Skab Samarbejde
En af de centrale punkter var forskellen mellem medarbejdere og hvordan deres unikke motivationsfaktorer kan bruges til at fremme samarbejde og effektivitet. Ved at anerkende disse forskelle kan ledere skabe teams, der supplerer hinanden og opnår bedre resultater.
Hvad er Motivation?
Motivation er drivkraften bag vores handlinger. Det er den kraft, der får os til at handle for at opnå noget bestemt eller undgå noget uønsket. I workshoppen dykkede vi ned i de forskellige typer motivation og hvordan de påvirker medarbejdernes præstation og trivsel.
Typer af Motivation
Der findes både ydre og indre motivation. Ydre motivation kommer fra eksterne belønninger som løn og anerkendelse, mens indre motivation stammer fra personlig tilfredsstillelse og engagement i arbejdet. Ved at forstå og balancere disse motivationsfaktorer kan virksomheder skabe et mere engageret og produktivt arbejdsmiljø.
Psykologiske Behov og The Flow Model
For at fremme arbejdsglæde og reducere stress er det vigtigt at adressere medarbejdernes psykologiske behov. Her præsenterede jeg The Flow Model, som illustrerer, hvordan medarbejdere kan opnå optimal arbejdsoplevelse ved at finde den rette balance mellem udfordringer og færdigheder.
Øvelser, Refleksioner, Tips & Tricks
Dagen bød også på praktiske øvelser og refleksioner, som medarbejderne kunne tage med sig tilbage til deres arbejdsplads. Fra stresshåndtering til målopsætning og feedbackkultur, gav workshoppen konkrete værktøjer til at forbedre den daglige trivsel og arbejdsglæde.
Mulige Trivselsfremmende Tiltag
Afslutningsvis faciliterede jeg en session, hvor deltagerne selv kom med forslag til trivselsfremmende tiltag. Disse ideer blev senere implementeret i virksomhedens strategier for det kommende år, hvilket viser en direkte sammenhæng mellem medarbejderinddragelse og organisatorisk succes.
Feedback fra Kunden
Efter workshoppen modtog jeg positiv feedback fra kunden, der roste vores evne til at sætte tanker i gang og skabe diskussioner, der kunne dykke dybere ind i organisationen. Kunden bemærkede også, at dette har været det bedste år for arbejdsmiljøorganisationen, fordi de ikke kun har gjort det, de skulle, men også har implementeret innovative tiltag baseret på workshoppen.
De 6 Guldkorn for et Sundt Arbejdsmiljø
En vigtig del af workshoppen var introduktionen til de 6 guldkorn, som er essentielle for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Disse guldkorn er:
Krav – Forståelse for og forventninger til arbejdsopgaverne.
Indflydelse – Medarbejdernes mulighed for at påvirke deres arbejdsforhold.
Mening – At arbejdet føles meningsfuldt og bidragende til et større formål.
Social støtte – Gensidig støtte blandt kollegaer og fra ledelsen.
Forudsigelighed/Tryghed – Klarhed og ærlighed i kommunikationen.
Anerkendelse – At blive værdsat og set for ens indsats og præstationer.
Denne model gav mange gode og værdifulde indsigter. Denne model skaber rammerne for værdifulde indsigter og samtaler i grupper, hvor vi både berørte hvad der vægter for og imod trivsel inden for hver af de 6 guldkorn.
IGLO Modellen: Et Holistisk Syn på Trivsel
En anden model, jeg præsenterede, var IGLO-modellen, som står for Individ, Gruppe, Ledelse, og Organisation. Denne model hjælper med at identificere og adressere trivsel på forskellige niveauer i organisationen:
Individ: Fokus på personlig udvikling, ressourcer og behov.
Gruppe: Samarbejde, kommunikation og teamdynamik.
Ledelse: Ledelsens rolle i at skabe et støttende og motiverende arbejdsmiljø.
Organisation: Virksomhedens overordnede kultur, struktur og politikker.
Ved at anvende IGLO-modellen kan virksomheder få et holistisk billede af trivsel og arbejdsglæde, og dermed implementere målrettede tiltag på alle niveauer. Derfor introducerede jeg også dette værktøj for at synliggøre, at ansvaret for forbedring af udfordringer kan bearbejdes og angribes på mange niveauer i organisationen - samlet eller sideløbende.
Konklusion
Investering i medarbejdernes trivsel og motivation gennem workshops og medarbejderdag / personaledag er essentielt for en sund og produktiv arbejdsplads med højere arbejdsglæde. Ved at forstå og imødekomme de forskellige motivationsfaktorer kan virksomheder skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og yder deres bedste.
Skræddersyede Workshops for Din Virksomhed
Har din virksomhed brug for at sætte fokus på arbejdsglæde, trivsel og motivation? Jeg vil meget gerne høre om jeres specifikke udfordringer og behov. Ved at skrive til mig, kan vi sammen tilpasse en personaledag, der matcher jeres ønskede varighed, udfordringer og forventede udbytte. Uanset om I har brug for en heldagsworkshop eller kortere sessioner, kan vi finde den rette løsning, der skaber værdi for jer og jeres medarbejdere hvad enten I kalder er en personaledag, medarbejderdag eller styrkelse af jeres APV og jeres arbejdsmiljø.
Jeg ser frem til at høre fra dig,
Therese
Medarbejderdag / personaledag i bullets
Hvad er motivation
Hvilke typer motivation findes der
Hvordan du kan bruge forståelsen af motivation til at skabe bedre resultater og trivsel
Stress og årsager
Psykologiske behov (De 6 menneskelige behov)
The flow model
Motivationsfaktorer
Motivationshjul
Er du motiveret af noget du vil opnå eller undgå?
Ligevægt vs spændingssøgende
Ydre vs indre motivation
IGLO
De 6 guldkorn
Øvelser, refleksioner, tips & tricks
Dagen afsluttes med facilitering af mulige trivselsfremmende tiltag – med en input/coachende tilgang